Børn elsker kreativitet – lad den blomstre

Kreative kurser for børn

Kreativt Fitnesscenter har en række tilbud for de kreative børn

 

Vi sætter baren lidt højt for børnene skal komme herfra med ny viden, samtidig lægger vi stor vægt på at deres motivation styrkes

 

  • Tegnekurser for børn 10-14 år
  • Medlemsskab for børn og unge
  • Endagsbesøg med adgang til kunstner på gulvet

Lad børnerne tegne og male

Send de kreative børn til os

Send børnene på tegne- eller maleskole og lad deres kreativitet vokse.

Desværre forsvinder de kreative fag ud af skolen, og det er synd særligt for de børn der henter deres succesoplevelser netop i de fag.

Vi sætter en ære i at børnene kan få udviklet deres tegneegenskaber og deres viden om at male her hos os. Motivationen er det vigtigste og den har vi stort fokus på 

Kreative kurser for børn

Stort set alle vores kurser for børn henvender sig til børn i alderen 10-14 år. Da har vi erfaring for, at de er mest modtagelige overfor teknik og medfølgende udfordring i ny lære.

Det betyder ikke at børn der er yngre ikke kan være med – det er i sidste ende forskelligt i hvilken alder børnene er klar. Så kontakt os gerne hvis du er i tvivl så guider vi gerne

Mød Emma

Der elsker at tegne og male

I dag vil jeg præsentere dig for Emma på 11 år

…. en skøn lille pige der slår sine folder hos mig i det Kreative Fitnesscenter. Emma går i skole og ELSKER at tegne og male – måske hun en dag skal være kunstner?

Jeg mødte Emma første gang, da hun startede hos mig på tegneskolen. 

Hun var en lille stille og ret usikker pige og til at begynde med spurgte Emma mig hele tiden til råds, når hun tegnede. Det gjorde hun fordi hendes manglende selvtillid slog igennem, og hendes trang til at resultatet SKULLE være perfekt pressede hende.

Når børn som Emma tegner er det vigtigt, at de støttes i at gå fra barnestregen til den mere realistiske streg UDEN pres – for det er et svært håndværk at mestre og mange især piger i Emmas alder vil bare gerne have at det første portræt de laver bliver helt perfekt. Børnene lægger selv presset, så de skal hjælpes til at forstå, at tegningerne ikke ALTID behøver være perfekte – de må gerne øve sig og træning bliver ikke perfekt. De fleste kan jo heller ikke stå på ski første gang de prøver vel?

På tegneskolen lærte jeg Emma, at hun sagtens selv kan tage beslutningerne omkring hendes tegninger og malerier. Mange af hendes spørgsmål kunne eller rettere ville jeg jo rent faktisk slet ikke besvare for hende, som f.eks.: Synes du min tegning er færdig? Kun hun selv kan jo afgøre om den er færdig …. og det skulle hun lære.

Der er masser af børn og især piger der ligesom Emma ligger under for deres eget pres om perfektionismen, og det hæmmer dem desværre. Emma er kommet ud over det langt hed ad vejen og slipper kontrollen lidt mere nu, hvilket betyder, at hun flytter med hastige skridt både sine tegninger og sine malerier.

Tip til dig med et barn med perfektionisme

Har du selv et barn der presser sig selv?

Så lad ham/hende forstå at det er OK at en tegning ikke bliver helt perfekt, det vil være allerbedst, hvis du som voksen smider din egen kontrol og sætter dig ned og tegner med. Sådan viser du, at du accepterer din egen manglende viden om at tegne og bare prøver – det skaber tillid til processen hos barnet.

Send børnene på tegneskole

Jeg har mange års erfaring i at undervise børn på tegneskolen. Her lærer børnene, at det er OK at afgøre at en tegning er færdig selv om den indeholder småfejl, for det er nemlig sådan med tegninger, at de især i starten bliver hurtigt bedre for hver gang der prøves. Til gengæld kan barnet ende i ny frustration, hvis han/hun bare fortsætter fordi der bliver ved at være noget der driller.

Jeg brænder for at hjælpe børn som Emma, for de har sådan fortjent at nå i mål og ikke mindst at lære at leve med perfektionismens pres side om side med trangen til at lege med nye processer og alt det kreative. Tænk hvad den generation kan udvikle for samfundet, når de bliver voksne, hvis de får lov at udvikle de kreative sider sammen med de mere boglige….

På tegneskolen dannes et kreativt grundlag som i den grad kan bruges til at bygge videre på – tjek lige et malet portræt Emma lige har lavet, og jeg vil godt skrive under på at male et portræt er IKKE nemt 😉

Emma har tegnet hos mig på tegneskolen af flere omgange, og nu kommer hende og hendes mor i huset og både tegner og maler, når de kan komme til det. De bruger vores klippekort til at hygge sig sammen

Har du et barn som Emma der ville elske at komme på tegneskole? Så skal du booke din plads nu for holdene er små og pladserne er populære 

Det siger Emma selv om det hele:

“Jeg er meget interesseret i at fortsætte med min udvikling, og jeg er rigtig glad for det Lise og Michelle lærer mig. Jeg er allerede igang med et nyt maleri. Da jeg malede pigen, lærte jeg en masse om farver, metoder, brug af Powertex, spartel, pensler og meget andet. Jeg elsker at tegne og male ….”