Kreativt Fitnesscenter

Lad de kreative børn udvikle deres tegnefærdigheder med os

 

 

Tegnekursus for børn

Tegneundervisning for børn (10–14 år)

Vores tegneundervisning for børn er for alle, der elsker at tegne og gerne vil lære nye teknikker på en sjov, tryg og kreativ måde.
Vi arbejder med lette øvelser inden for teknik, skygger, figurer, proportioner og “sådan får jeg det til at ligne” – men altid i et tempo, der passer til hvert enkelt barn.

Undervisningen er bygget op, så både begyndere og øvede får masser af udbytte.
Vi møder børnene dér, hvor de er i deres udvikling, og hjælper dem videre trin for trin.
Derfor kan børnene også deltage igen og igen – hver gang venter nye opgaver, nye udfordringer og ny inspiration, som passer til deres niveau.

Tegneundervisningen er et hyggeligt frirum, hvor børnene får ro til at fordybe sig, støtte til at udvikle sig og mulighed for at være kreative sammen med andre, der elsker det samme.


Tilmeld dit barn

Her kan du se vores kommende hold og tegnekurser for børn.
Du kan tilmelde direkte via booking eller kontakte os på mail eller telefon, hvis du har spørgsmål.

Aldersvejledning

Alderen 10–14 år er vejledende. Yngre børn er også velkomne, så længe de er klar til at deltage i 2 timers undervisning, modtage feedback og arbejde med de opgaver, læreren stiller.
Det vigtigste for os er, at barnet har lysten og roen til at fordybe sig kreativt.

Mød Emma der elsker at tegne og male